• LAGER OG EKSPEDITION I DANMARK - Levering: 1-3 hverdage
  • FRAGTFRI LEVERING OVER KR. 3.000,00 (enkelte varer undtaget)
  • Kundeservice tlf. 20801499
Kategorier

Trailerkørsel

Når man kører med trailer, skal man kende hastighedsgrænser og andre forpligtelser. Vi har her samlet viden og svar på spørgsmål omkring trailerkørsel.
 

Dimensioner for trailer

1. Hvor lang må en trailer være?

En trailer må højst være 12 meter lang med last, så det samlede vogntog med din bil er 18,75 meter.

2. Hvor bred må en trailer være?

En trailer må højst være 2,55 meter bred, og i alt max. 70 cm bredere end din bil, fordelt lige, så den højst når 35 cm udover bilens kant i hver side.

3. Regler for læsning af trailer

En trailer må kun læsses med en vis mængde for at bevare sikkerheden og leve op til lovkrav. Forhold dig altid til, hvilken art dit læs hører under, noget vejer langt mere end andet, og det er den samlede vægt, der tæller.

 

Montering af trailer

4. Tilkobling af trailer

Man tilkobler en trailer med følgende trin:

  • Begynd med at montere sikkerhedskæde eller kabel, som sikrer mod afkobling af traileren
  • Så skal elkablet sættes til i stikket på bilen. Selve stikket er udstyret med en tap, der sikrer korrekt tilkobling
  • Nu skal traileren tilkobles ved at tilkoblingshåndtaget langsomt sænkes ned over anhængertrækket
  • Inden du er færdig skal du sikre dig, at traileren er forsvarligt tilkoblet bilen. Gør det ved at løfte op i stængerne med håndtaget på. Løfter bilens bagende sig lidt, er du klar til at køre...
  • ...når du har tjekket, at elektriciteten på traileren virker. Tjek blinklys og lys inden du kører ud i trafikken

 

Leje af trailer

5. Hvor kan man leje en trailer?

Nogle vælger at leje en trailer, hvis de ikke skal bruge den meget. Det er en udemærket løsning, hvis man netop ikke skal bruge den ofte, men der skal faktisk ikke mange gange til, før det økonomisk kan betale sig at anskaffe sin egen.

Man kan typisk leje en trailer meget billigt for en dag i byggemarkeder og på tankstationer og via freetrailer.com/dk

Hastighed for trailerkørsel

6. Hvor hurtigt må man køre med trailer?

Hastighedsgrænsen for trailerkørsel på landevejen er 80 km/timen
Hastighedsgrænsen for trailerkørsel i byzone er som ved almindelig kørsel 50 km/timen.

7. Hvor hurtigt må man køre med trailer på motorvej?

Hastighedsgrænsen for trailerkørsel på motorvej er 80 km/timen. Man kan få dispensation for dette ved at ansøge om at blive godkendt til Tempo 100. For at blive godkendt til at køre efter Tempo 100 reglerne, er der en række krav, der skal opfyldes.
 

Tempo 100

Udstyr til Tempo 100

For at din trailer kan køre efter Tempo 100 reglerne, skal udstyret være i orden. Udstyret skal sikre, at din trailer holder til at køre med den højere fart, hvilket der stilles krav om. Hos Nettotrailer finder du udstyr til både støddæmpere, kobling med mere:

Se udstyr til at leve op til kravene omkring Tempo100

Beregner til Tempo 100

FDM har lavet en beregner, som hurtigt giver dig svar på, om det er muligt for dig at blive godkendt til Tempo 100:

Se FDM's beregner for godkendelse til Tempo 100