Her finder du et stort udvalg af påløbsbremser fra kendte mærker som ALKO og KNOTT. En ordentlig påløbsbremse er vigtig for din trailer, hvor holdbarhed, materiale og servicen skal være i orden.
Hos Nettotrailer har vi mere end 30 års erfaring med salg af og vejleding i påløbsbremser – så vi kan stå inde for hvad vi sælger. Du kan bestille dine produkter til attraktive priser i vores webshop, hvor du også får hurtig fragt af lagervarer. Vi har et kæmpe sortiment af billigt trailer tilbehør her
Ønsker du at se vores udvalg af reservedele til påløbsbremser, så klik HER
Har du svært ved at identificere hvilken påløbsbremse du har, klik HER
2.450,00 DKK
2.195,00 DKK
(inkl. moms)6.250,00 DKK
(inkl. moms)5.649,00 DKK
(inkl. moms)
3.495,00 DKK
2.495,00 DKK
(inkl. moms)
2.995,00 DKK
1.995,00 DKK
(inkl. moms)
2.995,00 DKK
2.495,00 DKK
(inkl. moms)
1.995,00 DKK
1.849,00 DKK
(inkl. moms)
1.975,00 DKK
1.899,00 DKK
(inkl. moms)Påløbsbremser – komplette enheder
Bremserne er afgørende på en trailer, og hele bremseeffekten starter med, at selve påløbsbremsen fungerer korrekt. Det er den enhed, der sidder forrest på trækket og kobles til bilens anhængertræk.
Hvis den er defekt, påvirker det bremsebalancen i vogntoget (bil og trailer), og det kan føre til farlige situationer. En trailer, der bremser for lidt, giver længere bremselængde – og en trailer, der pludselig låser bremserne, kan begynde at slingre voldsomt.
Derudover vil en “slap” påløbsbremse ofte få traileren til at låse hjulene, når du forsøger at bakke.
Hvordan fungerer påløbsbremser?
Påløbsbremser er en enkel og effektiv måde at forhindre, at traileren eller campingvognen skubber bilen for hårdt fremad. Et glidestykke er monteret ved koblingen, og det trykkes sammen, når bilen bremser. Traileren “indhenter” bilen og presser mod den, hvilket aktiverer bremsen.
Når enheden presses sammen, trækker den i en bremsewire. Denne påvirker bremsebakkerne, som presses mod bremsetromlerne – og dermed bremses trailerens hjul.
Systemet er selvregulerende: Presser traileren kun let mod bilen, bremser den let. Ved hård opbremsning (fx panikbremsning) øges trykket, og traileren bremser maksimalt.
Hvis traileren skulle løsne sig fra bilen, vil sikkerhedswiren automatisk aktivere bremserne, så traileren bremser sig selv.
Defekt påløbsbremse
Er påløbsbremsen for slap, vil traileren ofte bremse for hårdt og for pludseligt. På tør vej mærkes det typisk som ryk, men på vådt eller glat underlag kan det få traileren til at skride ud – en situation, der hurtigt bliver farlig.
Et tydeligt tegn er ryk ved igangsætning samt modstand ved bakning, hvor traileren begynder at bremse. Det mærkes især ved bakning op ad bakke eller på ujævnt underlag.
Udskiftning af påløbsbremse
I nogle tilfælde kan det være nok at udskifte gasdæmperen inde i påløbsbremsen. Men ofte er den nemmeste og mest sikre løsning at skifte hele enheden. Så får du en komplet løsning uden skjulte fejl eller slid.
Monteringen er ligetil: Afmontér bremsewiren fra den gamle enhed, skru den af, montér den nye og tilslut wiren igen. Husk at kontrollere, at håndbremsen fungerer korrekt.
Her finder du originale påløbsbremser til blandt andet AL-KO, BPW, Knott, Peitz/WAP og Schlegl.
Er du i tvivl om, hvilken påløbsbremse du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os. Med over 30 års erfaring har vi et indgående kendskab til de fleste trailertyper på markedet.