Kategorier

Trailerkørsel

Når du kører med trailer, skal du kende hastighedsgrænser og andre forpligtelser. Vi har her samlet viden og svar på spørgsmål omkring trailerkørsel.

Dimensioner for trailer

1. Hvor lang må min trailer være?

En trailer må højst være 12 meter lang med last, så det samlede vogntog med din bil er 18,75 meter.

2. Hvor bred må min trailer være?

En trailer må højst være 2,55 meter bred, og i alt max. 70 cm bredere end din bil, fordelt lige, så den højst når 35 cm udover bilens kant i hver side.

3. Regler for læsning af trailer

En trailer må kun læsses med en vis mængde for at bevare sikkerheden og leve op til lovkrav. Forhold dig altid til, hvilken art dit læs hører under, noget vejer langt mere end andet, og det er den samlede vægt, der tæller.

Vi har samlet en guide til, hvordan du læsser traileren ordentligt. Så er der ingen slinger i valsen. Se den her.

 

Montering af trailer

4. Tilkobling af trailer

Du tilkobler en trailer sådan her:

  • Begynd med at montere sikkerhedskæden eller kablet, som sikrer mod afkobling af traileren
  • Så skal du sætte elkablet til i stikket på bilen. Selve stikket er udstyret med en tap, der sikrer korrekt tilkobling
  • Nu skal du tilkoble traileren ved at sænke tilkoblingshåndtaget langsomt ned over anhængertrækket
  • Inden du er færdig skal du sikre dig, at traileren er forsvarligt tilkoblet bilen. Gør det ved at løfte op i stængerne med håndtaget på. Løfter bilens bagende sig lidt, er du klar til at køre...
  • ...når du har tjekket, at elektriciteten på traileren virker. Tjek blinklys og lys inden du kører ud i trafikken

 

Leje af trailer

5. Hvor kan jeg leje en trailer?

Hvis du ikke har regelmæssigt behov for en trailer, er det en god løsning at leje en. Fx hvis du skal flytte en enkelt gang. Men faktisk skal der ikke mange gange til, før det økonomisk godt kan betale sig at købe din egen.

Man kan typisk leje en trailer meget billigt for en dag i byggemarkeder, på tankstationer og via freetrailer.com/dk

Hastighed for trailerkørsel

6. Hvor hurtigt må jeg køre med trailer?

Hastighedsgrænsen for trailerkørsel på landevejen er 80 km/timen.
Hastighedsgrænsen for trailerkørsel i byzone er som ved almindelig kørsel 50 km/timen.

7. Hvor hurtigt må jeg køre med trailer på motorvejen?

Hastighedsgrænsen for trailerkørsel på motorvej er 80 km/timen. Du kan få dispensation for det ved at ansøge om at blive godkendt til Tempo 100. For at blive godkendt til at køre efter Tempo 100 reglerne, er der en række krav, der skal opfyldes.

 

Fartbøde

Har du fået en fartbøde, og er du nysgerrig efter bødens størrelse? 

Se Rådet for Sikker Trafiks bødeberegner. Her kan du beregne bødens størrelse ud fra køretøj, anhænger, vejtype og hastighed.

Tempo 100

Udstyr til Tempo 100

For at din trailer kan køre efter Tempo 100 reglerne, skal udstyret være i orden. Udstyret skal sikre, at din trailer holder til at køre med den højere fart, hvilket der stilles krav om. Hos Nettotrailer finder du udstyr til både støddæmpere, kobling med mere:

Se udstyr til at leve op til kravene omkring Tempo100

Beregner til Tempo 100

FDM har lavet en beregner, som hurtigt giver dig svar på, om det er muligt for dig at blive godkendt til Tempo 100:

Se FDM's beregner for godkendelse til Tempo 100