Kategorier

Trailerkørekort

Et trailerkørekort giver dig lov til at køre med bestemte typer af køretøjer, hvor vægt og størrelse er udover dét, et normalt kørekort giver tilladelse til.

 

Krav til hvornår man skal have trailerkørekort

1. Hvornår skal jeg have trailerkørekort?

Det afgørende for, om man skal have trailerkørekort, er den totale vægt på det samlede køretøj, altså bil og trailer. Med et almindeligt kørekort må du køre med en samlet vægt af bil og trailer på 3500 kg. Vejer bil og trailer tilsammen mere end det, skal du have trailerkørekort.

Dog gælder det samtidig, at vejer traileren totalt mindre end 750 kg og er bilen godkendt til at køre med den, må du køre med den med almindeligt kørekort.

2. Hvornår skal jeg have trailerkørekort til campingvogn?

Du skal have trailerkørekort til campingvogn, når vægten på bil+campingvogn overstiger 3500 kg som det gælder ved trailer.

Skal du på ferie i udlandet med din campingvogn, gælder lidt andre regler, som er vigtige at forholde dig til for at undgå unødvendige brud på ferielivet.

Se FDM's beregner for, hvor tung en trailer din bil må trække med det kørekort, du har: Trailer-campingvogn beregner
 

Alder

3. Hvor gammel skal jeg være for at tage trailerkørekort?

Du skal have samme alder som ved almindeligt kørekort til bil, når du skal tage et trailerkørekort.

4. Hvor gammel skal jeg være for at køre med trailer?

Fra du har fået dit almindelige kørekørt, har du alderen til at køre med trailer, så længe den samlede vægt på bil+trailer ikke overstiger 3500 kg.
 

Køreskole

5. Hvordan får jeg trailerkørekort?

Som et almindeligt kørekort tager du et trailerkørekort på køreskole. Bemærk at langt de fleste hobby-trailere ikke kræver trailerkørekort.

Når du skal tage et trailerkørekort, skal du have teoritimer, praktiske timer og prøve. Du skal regne med 4 timers teori og 6 køretimer, inden du går op til prøven.
Det tager ca. 4 uger at tage trailerkørekortet.

 

Pris

6. Hvad koster et trailerkørekort?

Det koster ca. 5000,- kr. at tage et trailerkørekort.
Der er mange udbydere, og du kan finde den, der passer bedst til dine behov og ønsker til pris og indhold ved at læse om dem på nettet.